Gå til hovedindhold

Konfliktmægling & konflikthåndtering

Min kerneydelse er konfliktmægling & konflikthåndtering.

Ønsker I hjælp til at forebygge konflikter & fremme trivslen på jeres arbejdsplads,
så tilbyder jeg også kurser, temadageworkshops, inspirationsoplæg & coaching.

Virksomheder & organisationer

Aktører på det sociale område

Privatpersoner & boligforeninger

Psykisk arbejdsmiljø & social kapital

Hvordan står det til med tilliden, samarbejdsevnen & retfærdighedsfølelsen på din arbejdsplads?

Føler du dig motiveret?

Er dit arbejdsliv & familieliv i balance?

Ring til mig for en snak om jeres behov & mulighederne for et kursus, en workshop eller personlig coaching.

93 84 24 79

aktiv lytning
Kursus Temadag

Adfærdsdesign & nudging

Gennem dette kursus bliver du mere opmærksom på, hvordan du selv bliver nudget i hverdagen – på godt og ondt. Og med det som afsæt, får du værktøjer til at påvirke din egen og andres vaner, adfærd og beslutninger.

Med udgangspunkt i din hverdag får du træning og rig mulighed for at udvikle dine egne adfærdsdesigns sammen med dine medkursister. Vi sætter fokus på, hvordan du kan bruge værktøjerne konstruktivt, til at styrke motivationen og trivslen for dig selv og dine kollegaer.

Det bliver garanteret sjovt, udfordrende, inspirerende og tankevækkende!

Læs mere

Kursus Temadag

Historiefortælling & personlig indflydelse

Skærp din bevidsthed om de fortællinger der omgiver dig, og som er med til at forme din egen og dine kollegaers virkelighed – og bliv bedre til selv at bruge historiefortælling aktivt, som et redskab til personlig indflydelse.

Er du leder, HR-konsulent, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, eller varetager du en anden stilling, hvor personlig gennemslagskraft er vigtigt? Så tag et kursus og skærp dit personlige aftryk på trivslen, teamsamarbejdet, motivationen eller andre mærkesager.

Læs mere

aktiv lytning
aktiv lytning
Kursus Temadag

Den svære samtale

Tag et kursus og bliv bedre til at håndtere samtalen om samarbejdsvanskeligheder, attitudeproblemer, performanceudfordringer, omorganiseringer, konflikter og andre vigtige emner, som kan være svære at tale om.

Med afsæt i jeres egne cases får I mulighed for diskutere, udveksle erfaringer og træne de forskellige faser af den svære samtale.

Læs mere

Op på ølkassen

Præsentationsteknik

Kursus Temadag

Føler du dig hæmmet af  ”sceneskræk”, når du skal tale foran en forsamling?

Vil du være bedre til at nå dit publikum & have træning i at komme helt frem på scenekanten?

Er du nysgerrig på, hvordan du kan øge din personlige indflydelse & påvirke mennesker & holdninger?

Jeg tilbyder kurser, temadage & workshops. Ring til mig for en snak om, hvad I kunne tænke jer.

Læs mere

Kurser & temadage

Her kan du få et overblik over de kurser, temadage og workshops jeg udbyder om psykisk arbejdsmiljø, konflikthåndtering og præsentationsteknik.

Du kan også få inspiration til, hvordan I kan kombinere de forskellige emner i et samlet forløb - eller eventuelt sammen med helt andre psykologiske temaer.

Måske er I endda ude efter noget andet eller mere end bare et almindeligt kursus eller temadag? Så tag et kig i kataloget og ring til mig for en snak om mulighederne.

Kursuskatalog

Fra politibetjent til konfliktmægler

Jeg har en baggrund i politiet og med sikkerhedsarbejde i Danmark og internationalt. I 2016 åbnede jeg et nyt kapitel i mit liv og har siden da efteruddannet mig og beskæftiget mig med konfliktløsning og arbejds- og organisationspsykologi

Læs mere om mig

Referencer

Jeg har haft fornøjelsen af at have Jesper som underviser i tre forskellige kurser det seneste år: "Det lille oplæg - stå stærkere mundtligt", "Lær at håndtere den svære samtale" og "Kommunikation som redskab til motivation på arbejdet". Jesper er ikke bare en dygtig underviser, han er også en sød og behagelig mand, der brænder for kommunikation i mange forskellige afskygninger og virkelig ønsker at give sin viden videre. Han formår at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor man føler sig set og hørt, og hvor det er nemt at deltage aktivt. Som tillidsrepræsentant har jeg haft stor gavn af de værktøjer, han har lært os – både i forhold til aktiv lytning og forståelse af de 5 kernepunkter under svære samtaler og til at nudge kollegaer (og ledelse) i en positiv retning. Jeg har altid følt mig nogenlunde tryg ved at stille mig op og tale foran en forsamling, men Jesper har hjulpet mig med at blive endnu bedre, så jeg nu føler mig mere sikker og overbevisende. Hans undervisning har været utrolig brugbar og har gjort en mærkbar forskel i både mit professionelle og mit personlige liv.

I Rambøll arbejder vi kontinuerligt for en bæredygtig fremtid! Og netop ”bæredygtighed” var også omdrejningspunktet for en vellykket intern inspirationsdag, som vi holdt i godt selskab med Jesper Borg. Dagen handlede nemlig om ”bæredygtige relationer”, og Jesper faciliterede på dygtig og inspirerende vis en workshop om konflikthåndtering og det gode psykiske arbejdsmiljø med høj social kapital. En stor tak til Jesper for at give os ny, brugbar viden om det gode arbejdsliv og trivsel på arbejdspladsen.

Jesper er en tæt samarbejdspartner, som vi værdsætter meget højt for hans stærke faglighed, rolige og imødekommende væsen. Han er tillidsvækkende og lever altid op til det han siger. Uanset om der er tale om konfliktmægling eller et kursusoplæg, så er han altid velforberedt og leverer af høj kvalitet – og så udstråler Jesper en ro, troværdighed og menneskelig indsigt, som er helt essentiel, når man arbejder med mennesker i krise og konflikt. Jeg værdsætter samarbejdet og giver Jesper mine bedste anbefalinger.

"I forbindelse med en konflikt opstået mellem 2 kolleger, har vi haft stor hjælp af Jesper som konfliktmægler. Jesper er ordentlig til fingerspidserne; yderst lydhør og imødekommende og har – udover mægling til de involverede både hver for sig og samlet – også givet brugbar og konstruktiv feedback til leder, som har kunnet bruge dette fremadrettet. Vi vil med garanti række ud til Jesper igen, skulle vi få brug for hans hjælp"

"Jesper har været aktiv mægler i KFUM's sociale arbejdes konfliktmæglingstilbud siden januar 2020. Han er rolig, behagelig, og yderst empatisk. Han udviser overskud og stærk faglighed og går til opgaverne med seriøsitet og åbenhed. Jesper møder alle typer af borgere, som de er. Og de borgere, der har deltaget i mæglinger med Jesper, har alle givet udtryk for, at de har følt sig set og hørt og behandlet med en høj grad af respekt og upartiskhed.

Jesper har siden tiltrædelsen både været en aktiv, dygtig og vellidt mægler, og han er en rigtig god medspiller i udviklingsarbejdet, hvor han gerne byder ind med egne erfaringer og dilemmaer i det faglige netværk og bidrager til den gode og lærerige dialog, som kendetegner vores tilbud og mæglernetværket.

Vi er taknemmelige for at have Jesper med som en del af mæglerteamet".

"Jeg vil beskrive Jesper som en empatisk og kompetent konfliktmægler, der er i stand til at skabe et tillidsfuldt og upartisk mæglingsrum, hvor du vil opleve, at dine behov bliver mødt og anerkendt på en respektfuld måde. Jespers evner som mægler er givende for at genetablere kontakten og skabe retfærdighed med fokus på at støtte handlingskraft og potentiale for relationen og et konstruktivt samarbejde".

"Jesper besidder en åbenhed og et nærvær, der rækker ud over det sædvanlige. I samvær med andre er han koncentreret, lyttende og empatisk. Jesper har udpræget situationsfornemmelse og har let ved at leve sig ind i andre mennesker. Han har tæft og “næse” for de følelsesmæssige fænomener, der udspiller sig i såvel det enkelte menneske som i grupper. Han optræder respektfuldt overfor andre, som føler sig set, mødt og hørt.
Jesper er et begavet, talentfuldt og imødekommende menneske med humoristisk sans, begejstring samt evne til selvkritik".

"Vores frivillige koordinatorer havde to berigende timer med Jesper. Formålet var at få redskaber til at håndtere konflikter i det frivillige engamement. Vi fik et godt interaktivt indblik i konfliktens kernepunkter og prøvede også ´at gå på bjerge´. For vores koordinatorer betød det, at vi fik mange flere nuancer på, hvad en konflikt kan bestå af - og en indsigt i, hvor meget der er på spil i én selv, når vi konfronteres med en konflikt. Det gav mod til at gå nysgerrigt til værks i forhold til konflikter".

"I min tidligere funktion som skoleleder i Nordfyns kommune, indgik jeg en aftale om et konfliktmæglingsforløb med to mediatorer, Birthe Overgaard og Jesper Borg. Der var tale om et gruppeforløb med flere parter, der led både personligt og professionelt under konflikten. Jeg har tidligere selv haft stort held med at lytte til og løse konflikter sammen med medarbejdere, men i dette tilfælde havde vi brug for professionel og ekstern hjælp.

Opgaven for Birthe og Jesper var at flytte energien fra konflikten og tilbage til kerneopgaven, og deres tilgang var dybt professionel og med stor indsigt i menneskets væsen, og med stor empati og mentaliseringsevne.

Medarbejderne følte sig anerkendt, lyttet til og accepteret, og jeg oplevede, at opgaven blev løst til fordel for organisationen, medarbejderne og kerneopgaven.

Jeg vil, til enhver tid, anbefale Birthe og Jesper".

Kontor & mødelokaler i Odense C.

Jeg har kontor i centrum af Odense kun fem minutters gang fra banegården, og jeg byder altid gerne på en god kop kaffe. Jeg kører også meget gerne ud til jer og tilbyder mægling, rådgivning og formidling i jeres egne lokaler.

Adresse: Coworking Plus, Kochsgade 31D, 5000 Odense C

Mobil: 93 84 24 79

Mail: kontakt@jesperborg.dk

CVR 43104101