Præsentationsteknik

Sådan kommer du helt frem på scenekanten og slår krog i dit publikum!

- et kursus eller temadag om præsentationsteknik & personlig gennemslagskraft

Op på ølkassen!

”Træd op på ølkassen” lyder opfordringen på et af mine kurser i præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft. Vi er i gang med præsentationsrunden, der også fungerer som ”ice breaker” for kursisterne.

Vi er allerede godt i gang med at lære hinanden at kende – og vi er sprunget ud i at øve os i kunsten at opbygge personlig troværdighed, og i at tale, ikke bare til publikums sunde fornuft, men også til følelserne, gennem historiefortælling…

Min ambition er at skabe en ”tilpas forstyrrelse” hos den enkelte deltager, og jeg er opmærksom på, at vi kan have meget forskellige udgangspunkter. Mens målet for én kan være at komme helt ud på scenekanten, kan det for den anden være at overvinde sin sceneskræk eller nervøsitet foran en forsamling.

”En temadag hos mig skal være lærerig og en god oplevelse,
uanset den enkeltes forudsætninger og mål”

”Mine kurser er ikke baseret på synsninger, men de er derimod bygget op omkring både klassiske og nye indsigter indenfor psykologi og kommunikation”.

I selskab med store tænkere

Om der er tale om en temadag eller et kursus på flere dage, så starter rejsen typisk i det antikke Grækenland hos Platon og Aristoteles og begreberne logos, patos og etos.

Vi skal også et smut forbi store teoretikere som Søren Kierkegaard, Michel Foucault og Carl Rogers – og emner som aktiv lytning, kunsten at sætte sig i modpartens sted og måske endda at ændre lidt på den andens virkelighedsopfattelse.

Og vi vender sikkert vejen forbi til en kop eftermiddagskaffe i selskab med den aktuelle, toneangivende danske adfærdsdesigner Morten Münster (som bl.a. har skrevet ”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” og ”Personlig indflydelse – den overraskende sandhed om, hvordan man flytter mennesker, holdninger og produkter”).

Guldkorn til alle - Præsentationsteknik

Kurset i præsentationsteknik og personlig fremtræden er for alle! Det er for dig, der ikke har så meget erfaring, og som måske føler dig usikker som taler eller oplægsholder. Og det er for dig, der har brug for ny inspiration og flere redskaber i rygsækken.

Uanset dit udgangspunkt og målsætning, kan jeg hjælpe dig med:

  • At møde din modpart, der hvor hun eller han er – og at begynde der!
  • At forstå den ”retoriske situation”, du taler ind i, og at tilpasse din kommunikation derefter. Måske kan du endda selv forme situationen, og ændre lidt på virkeligheden…
  • At skærpe opmærksomheden på, at ”relationen trumfer (ofte) argumenterne”…
  • At optimere din forberedelse og blive klarere på dine budskaber gennem pointeanalyse
  • At ”slå en krog” i dit publikum, at fastholde deres opmærksomhed og at sikre at de husker dine budskaber
  • At flytte mennesker og holdninger gennem adfærdsdesign – og at blive mere opmærksom på, hvordan du selv bliver nudget i hverdagen
Op på ølkassen

“Vi kommer til at træne – træne – træne!
For gode talere skal tales frem!”"

Gode talere skal tales frem - Præsentationsteknik

For mig er det afgørende at give jer en god – tryg – hyggelig – sjov – lærerig – og inspirerende oplevelse.

Vi kommer til at omsætte teori til praksis gennem øvelser og eksempler, som hjælper dig til at nå ud til dit publikum.

Vi kommer til at træne – træne – træne! For gode talere skal tales frem!

Op på ølkassen

Bestil dit kursus i dag!

Ring allerede i dag og lad os tage en snak om, hvordan vi kan sammensætte et skræddersyet kursus til dig og dine kollegaer eller medarbejdere.

Ring til mig på telefonnummer 93 84 24 79 eller send mig en mail på kontakt@jesperborg.dk.